Et liv på hovedet

View Original

Gratulerer med dagen, Norge...

Idag fejre Norge 200 år uafhængighed fra Danmark. Så traditionen tro har der hele landet over været 17. maj optog, med faner og musik. Også her Vadsø blev dagen markeret med maner. Mange af byen folk var mødt op ved Vadsø ungdomsskole, hvor optoget tog sit start. Jeg deltog mere som tilskuer, da jeg gerne have hele oplevelsen med, og tage lidt billeder. 

Da denne 17. maj er en milepæl i Norges historie, med 200 år som selvstændig, skulle det naturligvis også markeres i børnehaven. Så de sidste to uger skulle bruges til at lære børnene om Norges historie og demokrati. Men da den ene af mine assistenter i sidste uge havde ferie og den anden var på kursus i to dage, ja, så hang denne opgave på mig. Komisk nok.. Men hvad vidste jeg helt ærligt om Norges grundlov og demokratiske opbygning. Not a thing, siger jeg bare.. Så der var ikke andet at gøre end at trække i arbejdstøjet og begynde at læse på lektien. Jeg havde en ide om at vise børnene deres plads i den demokratiske verden, som naturligvis starter med kong Harald og statsminister Erna Solberg. Så langt kunne jeg helt uden at snyde, men derfra skulle jeg virkelig til at lave research. Det tog os lidt over en uge at komme igennem alle ledene som endte med børnene. Billeder af alle i rækken blev sat op på væggen for at gøre det så synligt som muligt.

Den famøse række kom så til at de sådan ud:
  1. Kong Harald
  2. Statsminister Erna Solberg
  3. Kunskabsminister Torbjørn Røe Isaksen
  4. Kommunestyret med ordstyre Rolf Arne Hanssen
  5. Kommunal chef Kurt Schjølberg
  6. Maurtua Barnehage styre Toril Hanssen
  7. Pædagogisk leder Charlotte Lund
  8. Assistenter; Ine, Liv Hege og Ragnhild
  9. Børnene på Tussebua (min afdeling)

Jeps.. skal det gøres, skal det gøres ordentligt! End i mellem undervurderer vi vores børn. Vi tror de har brug for os til at skåne dem for det vi tænker for vanskeligt for deres små hoveder. Men jeg må sige jeg er blevet dybt imponeret. Hvor mange børn er det lige der ved hvem deres kundskabminister (i Danmark Undervisningsminister) er eller sidder hjemme ved middagsbordet og fortæller om kommunestyret som bestemmer i Vadsø. Jo jo.. De kan sagtens de dejlige børn. Med god tid og en måske lidt for engageret pædagog;-) kan man virkelig komme langt. I forbindelse med snakken om den demokratiske opbygning, faldt snakken også på det, at kongen er konge uanset hvad vi syntes. Og når han slutter med at være konge, så er det kronprinsen som er næst i rækken. Statsministeren der i mod, bliver valgt af  voksne som stemmer. Hmm.. Hvordan får man så lige børn til at forstå konceptet "valg" og "stemme". Det er et så diffust emne, at for at synliggøre det så meget som muligt, arrangerede jeg et børne-valg på Tussebua. Vi skulle finde en statsminister og en regering. Her blev intet overladt til tilfældighederne. Afdelingen blev pyntet med guirlander i de norske farger, store flag på vægge og fra lofter samt en stemme boks. (som en voksen kommenterede da hun kom ind på afdelingen, "så skulle man ikke tro der var en dansk afdelingsleder på Tussebua" :-D)
   Valget foregik således: først skulle børnene en og en fortælle sit navn for at blive registreret, så fik de en stemmeseddel med billeder af alle børnene. Så skulle de gå i stemmeboksen, hvor de skulle sætte deres kryds. Jeg fik stemmesedlen, hvorefter de fik en seddel hvorpå der stod " jeg har stemt til valg på Tussebua 2014". Det var fantastisk at se hvor meget børnene gik op i det. Især da stemmerne skulle tælles op. Jeg siger Jer, det var opløftende at se hvordan de hoppede fra deres plads når de fik en stemme, men også hvor vanskeligt det var for de som ikke fik. Da var det som om at hele mit arbejde med at lære dem om demokrati havde givet afkast, og pludselig gav mening. Rigtig dejlig oplevelse. Da vi havde fundet vores regering og statsminister, var det tid til at de skulle arbejde. Der skulle laves en grundlov for afdelingen, men ikke nok med det. De fik også et mindre beløb de kunne handle for, så der faldt snakken på langsigtede investeringer, og ikke is som kun kunne nydes en gang. Det har været en super spændende process, som jeg helt sikkert vil foreslå alle der arbejder med børn, at kaste sig ud i. 

Nå, men tilbage til idag. At stå op til en dejlig solskinsdag, hvor graderne var helt oppe omkring 11, og se flagene flagre over hele byen, det var nu et smukt syn. Jeg tror ikke man kunne ønske sig bedre forhold til et optog. Nu er det første gang jeg har set et 17. maj optog, og sikke en stemning jeg blev mødt af. Musik og festklædte folk. Mange var i nationaldrager, som jeg virkelig syntes er en misundelig tradition de har i Norge. Børn i det fineste snit, med fløjter og rysler ( få udvalgte vil bedre kende dem som Kina-fold-udv-paphorn :-) til at lave larm med. 


Helt igennem dejlig måde at fejre Norge på. Jeg er rigtig glad for at jeg har fået lov til at opleve det.

Klik to gange her under for at se en lille smagsprøve på optoget..