Det at sidde på kanten, langt væk fra alt og alle. Ikke en bil eller et mennesker i nærheden, mens man lytter til bølgernes beroligende skvulpen mod vandkanten, og den overdøvende skræppen fra mågerne, der til sammen bliver til den smukkeste melodi i midnatssolen. Det er da, at man mærker hvorfor det er godt at komme væk. Godt at mærke roen ramme dig som et slag, for her er der ingenting der kan stresse dig. Ingen tanker om arbejde får lo at passere, når du sidder og ser på fårene lege find Holger i græsset. Længe kan du have set på viderne uden at ligge mærke til den flok på knap ti får som pludselig står midt i billedet. Da kobler jeg af, som jeg aldrig har gjort det før. Man taler om meditation og tankens kraft, men jeg tror den bedste meditation er den der opstår helt af sig selv, når du giver dig hen i naturen rundt om dig. Den kræver ingen ting af dig, men kan give dig alt, hvis du bare har tid til at ligge mærke til det.

Jeg har længe gået rundt, og ikke kunne beslutte hvordan jeg skulle starte dette blog indlæg, når så lang tid er gået. Jeg havde tænkt på at starten indlægget med en undskyldning om hvordan tiden bare er forsvundet for mig, nu da hverdagen er sat ind. Men det vil helt ærligt være forkert. For jeg ønsker ikke at undskylde, for at tiden flyver, i den bedste tid af mit liv. Ja, hverdagen har sat ind, og jeg elsker det. Dan er kommet herop, og jeg elsker det. Tiden går, når man har det godt (en god kliché, skal man ikke stå tilbage for :-). Der er sket så mange ting i dette forår, der nu begynder at gå mod enden. Ja, vi snakker fortsat til dels om forår. En af de første ting jeg bemærkede da jeg begyndte at arbejde heroppe var, da vi skulle have en daglig samling med børnene om dagen, måneden, året og ja, vejret. Jeg studsede over en dag at komme på arbejde midt i oktober, og mine kolleger havde fjerne efterårs billedet, og erstattet det med det fineste vinter motiv. For nu var det vinter. Årstiderne følger ikke kalenderen som jeg er vant til fra Danmark. Her er sommeren kort, efteråret endnu kortere, vinteren er meget lang, og det er som om foråret aldrig rigtig bliver til sommer.

   Her i foråret har vi haft masse besøg. Jeg er så heldig at have familie der har tid og lyst til at rejse den lange vej, og derfor har vi haft glæde af både Elisabeth i februar og mor og far i maj. Der i mellem har vi også haft besøg af en af mine veninder fra Oslo. Neden for vil der være en slideshow med en masse billeder fra hele denne lange tid, og jeg vil glæde mig til at fortælle mere næste gang :-)