Hun kom, hun så, hun sejrede...

Så kom tiden endelig, hvor mit første besøg fra Danmark skulle komme. Jeg havde glædet mig til at vise frem min smukke by, og dele nogle af alle mine oplevelser med hende. Elisabeth var på vej...

Da tiden nærmede sig, satte jeg mig i bilen, for at køre til lufthavnen. Der var mørkt og koldt, og de blæste en del, efteråret er nemlig kommet til Vadsø med fuld fart. Ude i lufthavnen kunne jeg mærke hvordan spændingen byggede sig op. Jeg gik sikkert ind og ud af lufthavnen fire gange, da jeg ikke kunne bestemme mig for om jeg skulle stå ude og se flyet komme nærmere, eller om jeg skulle vente inde i ankomst hallen, hvor der var varme, og jeg derved ikke var i risiko for at fryse mine fingre af. Så efter fire forsøg, kom jeg til beslutningen... jeg blev inde! Jeg satte mig på en af de to sofaer der var at finde, og så var det bare at vente. Det er utroligt hvor langsom tiden kan føles, når noget man har længtes sådan efter, endelig er på vej...

... vente

... vente

... vente

... ENDELIG!! Lyden jeg havde ventet på så længe kom omsider. Flyet var netop fløjet over os, og var nu landet. Alle hjul på jorden. Jeg kunne se mennesker begynde at komme ud af flyet, men det var for mørkt til egentlig at kunne skelne dem fra hinanden. Så jeg måtte vente lidt endnu, før jeg fik hende at se. Ind af døren strømmede passagerer, utroligt hvor mange mennesker de kan få presset ind i sådan et lille fly, der mest af alt minder om en sardin dåse, med vinger. Og midt i mængden dukkede et velkendt ansigt op, med et smil der gik fra øre til øre. Lang knuser, og måske et par tåre... Elisabeth var kommet...

Vi fik hurtigt fat i bagagen, da den kom, og så gik turen mod lejligheden. Ude foran lufthavnen var Elisabeths første ord

"Her er godt nok mørkt!!"

Sandt som det er sagt, så er her meget mørkt heroppe. Når man bor i en by, hvor nærmeste by ligger over 90 kilometer væk, så har mørket pludselig en hel anden dybde. Det tager ikke mere end 10 min. at komme hjem fra lufthavnen, så vi var hurtigt hjemme, hvor en meget glad lille hund ventede i gangen. Hun blev helt forvirret, da Elisabeth pludselig stod uden for døren. Hun løb rundt, og kunne ikke finde ro. Da vi var kommet ind i lejligheden og Elisabeth havde fået sat sig, var det også med Nova liggende HELT op af hendes ben. 

Desværre havde vi kun tre dage heroppe, inden turen skulle gå mod Danmark, så vi havde meget vi skulle nå, meget jeg gerne ville vise frem. Og lad os bare sige det sådan, at det var med bagtanker, at det første vi besøgte var biblioteket i Vadsø. Ser du, de søger nemlig en bibliotekar... Ja, jeg behøver vist ikke forklare mere :-) men jeg tror ikke planen kommer til at gå helt som forventet.

På de tre dage nåede vi både byen rundt (der skal dog ikke så meget til for at det er gjort), til Skallelv, på øya for at se luftskibsmasten og en tur i min børnehave, hvor Elisabeth blev vist rundt. I børnehaven mødte hun også min leder, som gjorde de klart for Elisabeth at hun syntes det var godt at nogen fra Danmark fik set hvor jeg var, men at jeg kun var til låns, når jeg skulle hjem til Danmark. Det er da lidt rart, at blive bekræftet af sin leder, på at de er glade for at jeg er her. Men tiden gik ikke kun med ture rundt for at se ting. Der blev også tid til søster hygge, hvor der blev nørdet igennem med Doktor Who, og smoothies, og en masse snak og grin (hvis nogen vil tro på det :-)

Vores tur på øya, var anderledes for mig, da det var første gang jeg havde en med. Ikke blot for at vise det frem, selvom jeg syntes et det er den flotteste udsigt over byen, men det gav mulighed for at komme ned i de bunkers der er på øen. Jeg har ikke selv ville gå derned, når ingen vidste hvor jeg var, men nu var vi to, så var det bare om at komme på opdagelse.

Jeg tror, for os begge, at højdepunktet på besøget var, at Elisabeth var så heldig at se nordlys. En af tingene Elisabeth havde sagt flere gange inden hun kom, var at hun virkelig håbede at kunne få lov at se nordlys, og det kan jeg ikke betænke hende i. Jeg har selv tidligere prøvet at beskrive, hvordan den oplevelse er. Efter kort tid på det mørke fjeld, dukkede det pludselig op. Nordlys... nordlyset Elisabeth fik at se var heller ikke bare nordlys.. men nordlys der bugtede sig lige over vores hoveder, og på et tidspunkt blev vi også omkranset af to bånd, der lyste op omkring os. Ligeledes kunne man se panelerne helt klart aftegnet oppe på himlen, endda mere klart end jeg før har set det. Det var en fantastisk oplevelse for os begge, og jeg må også sige, at det at dele oplevelsen med Elisabeth, gjorde det til noget helt specielt. Månen var denne aften utrolig kraftig, og nordlyset lyste op, lige ved siden af. Det gjorde det utroligt vanskeligt at få et godt billede af det vi så. øv øv..

 Neden for kan du se lidt billeder fra hendes tur heroppe.

Jeg nød de tre dage til det yderste, og syntes det var rart at komme hjem til nogen, når jeg havde fri fra arbejde. Jeg håber også Elisabeth har fået et indtryk af hvordan der er heroppe, og at hun har lyst til at besøge mig en anden gang, måske i lidt flere dage :-)