Endnu mere ferie - i hunde højde

Nå, tiden er inde og jeg er klar.. Hvor var det jeg kom til.. Jo, gæster, gæster og flere gæster.

   Hvis ikke I var klar over det, så er Charlotte MEGET glad for at have gæster og arrangere. Nu har hun jo været i Norge i lidt tid, og er derfor i underskud af fest planlægning.. Så det ville hun rette op på når nu vi endelig var i Danmark. Det startede med et mindre selskab, i sommerhuset i Bunken. Charlotte og Dan havde et mål med at få spist noget af alt det mad der var i fryseren i huset i Danmark, så der blev lavet hummer til den store guldmedalje til gæsterne. Det var endda nok til at jeg også fik en LILLE smagsprøve 'snøft' (hun gik i pendul fart mellem to generationer af Hyltoft'er, som tilfældigvis sad ved hver sin ende af bordet :-)

Det var en dejlig aften... og det baserer jeg på at mængden af snak der gik over bordet, og så det obligatoriske bål der blev tændt. Denne gang var det dog ikke skum fiduser der var på programmet. Nej nej.. Som jeg har set flere gange i Bunken, så blev bålet denne gang brugt til noget langt mere fornuftigt. - PANDEKAGER - Jo jo.. Pandekager på bål er lidt af en specialitet i Bunken, og de er gode til at lave dem. I kan tro at der var kamp om dem ved bordet. Ingens næse skulle gås forbi, og der var i hvert fald ingen der skulle gå foran i køen. Sikke en aften. Det var dejligt at se dem alle sammen igen.

Men det var bare starten på gæste strømmen. Ugen efter var det Harmonika træf i Bindslev. Nu ved I jo nok at hunde har super hørelse, og min er ingen undtagelse. Så jeg behøver ikke høre om at FOLK har fået nok af harmonika musik.. They don't know what they are talking about.. Men jeg må så sige af den uge giver anledning til en masse hyggelige stunder. Karsten er "camp chief" på Spejder lejrpladsen, hvilket betød at jeg var på mange ture deroppe, og jeg kan love for at det er hyggeligt folk der bor deroppe. Det er lidt som en slags familie, der kun ses en gang om året. Så jeg er altid klar, når Karsten spørger om jeg vil med.

Men, det er ikke kun gode oplevelser der er i Harmonika træf ugen. Nej, der er én tragisk dag, hvor Charlotte og Elisabeth på det groveste bliver smidt ud fra Laksevej. De kan gå der og hygge hele dagen, og så sker der noget hen af eftermiddagen. Stemningen ændres. Sonja og Karsten begynder at over se dem, så de bliver nødt til at pakke og gøre sig klar til at gå. De bliver smidt ud, når der kommer gæster. Sonja og Karsten har en tradition med at have gæster torsdagen før Harmonikatræf til god mad og gode drinks. Men der er ikke plads til Charlotte og Elisabeth. De bliver hvert år smidt på gaden, og må finde husly på Bindslev Hotel, hvor de søde arbejde folk, gør alt de kan for at overskygge den mørke dag, med lidt glæde og smil. Heldigvis er de dygtige til deres arbejde, for som jeg husker det, var deres smil større den aften, da mig og Dan kom på hotellet for at hente dem, end det havde været hele ferien :-)

Da smilet begyndte at lægge sig lidt igen dagen efter, kaldte arbejdet. Charlotte skulle gøre klar til en endnu større fest, med endnu flere mennesker. Der blev bagt, skåret, hakket, kogt og ordnet i køkkenet til den store guldmedalje. Jeg var tit inde i køkkenet - for at tjekke om Charlotte havde det godt, selvfølgelig -, og det viste sig at Charlotte var så taknemlig for min omtanke, at jeg fik en lille smagsprøve, næsten hver gang jeg kom. Hvor heldig kan man være? Det havde jeg jo slet ikke forventet ;-)

Efter nogle dage med forberedelse, kom den store dag. Jeg havde ikke fået besked om hvor mange som kom, så jeg havde ikke haft ordentlig tid til at forberede mig. Men folk begyndte at strømme ind, og flere og flere til sluttede sig. Hurtigt var haven og indkørslen fyldt med folk. Det var alle sammen familie, på Sonjas side. Det var helt utroligt. Så mange på et sted, og alle virkede til at have det godt. Børnene var i badebassinet det meste af dagen, mens de voksne snakkede uafbrudt. Det er altså utroligt hvor meget mennesker har at snakke om. Jeg var der også hele dagen, uden at sige et eneste ord. Det var så heller ikke nødvendigt. Der var ingen pinlig tavshed. Selv jeg havde godt selskab hele dagen. Jeg siger Jer, at sidst på dagen var jeg så træt, at jeg næsten ikke kunne holde mine øjne åbne. Heldigvis var der en sød lille pige der fortalte alle de andre, at jeg skulle have lov til at sove. Tak for hjælpen og dejlig nus, Marie

Allerede dagen efter, havde Charlotte arrangeret et sidste besøg. Emil og Viktor skulle med mig hjem til sommerhuset. Men det var rent hygge. Det er ikke nogen hemmelighed, at jeg er rigtig glad for begge de to drenge, og det ved jeg Charlotte også er. Så det tæller ikke rigtig som et besøg, for det var bare ren hygge for alle parter. Der blev både tid til at spille, læse og spille golf.

Puha.. masser af dejlige mennesker på besøg. Jeg tror også det har givet Charlotte et godt arrangerings-fix, der skal kunne holde lidt tid. Ud over gæster, havde vi naturligvis også masser af tid til at hygge med de nærmeste. Der blev også tid til et besøg i  Frederikshavn, da Poul og Kirsten var kommet hjem fra deres ferie. 


Jeg vidste at noget skulle ske dagen efter, for Charlotte og Dan begyndte at snakke om at Poul og Kirsten skulle give masser af godbidder til mig, ikke at jeg klager. Jeg fik selvfølgelig igen ikke noget at vide. Men godbidderne var for at jeg skulle lære at det var godt at blive og høre efter Poul og Kirsten, som jeg skulle være på besøg hos, mens Charlotte og Dan var i Randers og se Graceland sammen med Karsten, Sonja og Elisabeth. Det havde været en utrolig dag. De lærte en masse om Elvis, og fik også så meget mad, at de næsten blev helt dårlige.

Før turen endelig går hjem igen, vil jeg vise lidt blandet billeder fra ferien, fra de hyggelige stunder jeg tidligere har snakket om, bare for at få alt med. Det var en ferie med mange forskellige oplevelser. Det har været dejligt at se alle sammen igen, men jeg må også indrømme at jeg glæder mig til at komme hjem. Hjem til Vadsø, hvor Dan nu også skal være en del af vores liv. Familien samlet igen.

Men jeg vil takke for en dejlig ferie, og tak for at I dag læse så langt om mine oplevelser.