Lykken er at gå lige ud

Jeg er netop hjemvendt til Norge, efter tre hektiske dage i Bruxelles på eTwinning konference, med 500 lærere og pædagoger fra 40 forskellige lande. Jeg var så heldig, i august, at blive udvalg til at rejse med en kollega fra en anden børnehave i byen, for at skabe nye kontakter, med mulige samarbejdspartnere på tværs af landegrænserne. Men selvom jeg var i Belgien for at blive bekendt med pædagoger fra udlandet, blev det pludseligt meget hjemligt i toget, fra lufthavnen ind til byen. Nu skal jeg fortælle Jer en pudsig historie :-D

Vi (den norske delegation på 11 lærere og pædagoger) sidder i toget, hvor vi stødte på et par danskere, hvor af en af dem, kender vores rejseleder. De sidder på den anden side af gangen, da jeg spørger den kvindelige pædagog, om hun også var dansk. Lettere overrasket over at jeg snakkede dansk, svarer hun ja, og spørger lidt ind til mig. Jeg kan høre på hendes dialekt, at hun kommer fra hjemlige himmelstrøg. "Hvor i Danmark arbejder du?" spørger jeg, og hun svarer høfligt. I ved, på den der måde man gør det, når man ikke regner med at andre kender byen. "Jeg arbejder et stykke oppe i Nordjylland. Byen hedder Hjørring"....... Bum, jo jo, Hjørring har jeg vist hørt om ;-) "Jeg kender godt Hjørring", svarer jeg "jeg er opvokset i Bindslev." Hun bliver helt stille og kigger bare med et større og større smil på mig. Til sidst tilføjer hun "det er løgn. Jeg bor i Bindslev".... Hvis ikke det er pudsigt så ved jeg ikke hvad er. En nordmands dansker fra Vadsø og en Bindslevboer, mødes i toget i Bruxelles. Verden er slet ikke så stor som vi går og regner med. 

Ud over den kærkomne overraskelse, var de få dage fyldt med gode oplevelser. Der var ikke meget tid til sightseeing, så da vi havde to timers networking, som foregik på gå ben rundt i byen, fik jeg alligevel set nogle af de flotte attraktioner, Bruxelles har at byde på. Den største oplevelse var rådhuspladsen. Den kom ligesom ud af ingen ting. Vi havde gået et godt stykke tid, på det som minder om en hver anden storbys gågade, da vi drejede til venstre, og fandt os selv, midt på et torv, omringet af de mest fantastiske bygninger. Der var bygninger i gotisk byggestil, bygninger der var guldbelagt, ja, helt igennem en fantastisk lille oase (hvis man ser bort fra ALLE de andre turister).

Før min rejse, vidste jeg ikke meget andet om byen seværdigheder, en Manneken Pis, og dette vidunder fik vi da også set. Mine damer og herrer. Jeg præsenterer hermed Brüssels største varemærke, i sine fulde 61 centimeters højde, MANNEKEN PIS.

Jeg havde en fantastisk tur, med masser af gode minder. Dog vil jeg ikke savne det at zigzagge gennem gå gaden, blandt, jeg ved ikke hvor mange folk og gadesælgere der fylder halvdelen af gaden med tæpper og mekaniske hunde, du kan få, for sikkert en rigtig god pris ( jeg tjekkede ikke, desværre). Jeg håber jeg vil få mange flere muligheder for at komme rundt i verden, men før jeg begynder at planlægge mit næste "move", så glæder jeg mig til at komme på juleferie i Danmark om et par måneder.

Tak for kigget, jeg håber du blev underholdt :-)

Resten af billederne fra turen ligger i galleriet, og på et slide herunder.