Ohøj, hvaler i sigte...

Selvom vi med hastige skridt nærmer os september, føler jeg først nu at vi er ved at komme os over sommerferien. Vi har været så heldig at have to besøg, side om side, i august, som har forlænget vores følelse af sommerferie. Hvor heldig kan man være :-)

Første besøg var af Jes og Mette, Dans bror og hans kæreste. De havde taget vejen fra hytten i Sverige, i bil,  op til os og havde blot tre dage her, før rejsen igen tog dem syd over. Så vi måtte være effektive i at vise Vadsø og Varangers bedste sider frem. Så vi startede med en tur til Hamningberg. Nu skal det her nævnes at min mand kommer fra en familie af første klasses natur og dyre spottere. Så vi kom ikke mere end tyve kilometer, før Jes med stor iver udbrød "hval, Hval. DER ER HVAL!". Jeg vil ikke kalde mig selv en stor skeptiker, men jeg sad alligevel men en lille følelse af, at det kunne da ikke passe. Jeg har boet er i TO år nu, og det har endnu ikke lykkedes mig at se hval, på trods af flere kollegers fortællinger om at have set flere. Det handler om timing, forstår I.. Men rigtig nok. Et blås steg op af vandet, efterfulgt af en rygfinne fra, som vi senere gennem grundig research fandt ud af var, en pukkelhval. Det sug det gav i maven da vi så det, kan ikke gengives her, men tag mit ord på at det var fantastisk. Det var som om hjernen slog fra, og vi sad der og masede over hinanden med kamera og kikkert, for få en syn af dyret ud af bilens venstre side..... Når vi egentlig bare kunne være gået ud af bilen  :-/ Vi kørte lidt frem og tilbage, for at finde det helt rette sted for optimalt udsyn til hvalen, da vi og vores gæster linede os op på en række med hver sit kamera, i bedste turist stil, for at få det første billede i kassen. Og her er det, mine damer og herrer. En hval og fire MEGET tilfredse tilskuere.

Egentlig tror jeg vi kunne have kørt hjem den dag, og stadig haft en meget tilfredsstillende dag, men vi havde et mål, så vi kørte videre til Hamningberg. For de som ikke har gjort det, kan det stærkt anbefales. Det er en utrolig tur, med så store forandringer i både fjeld og vækst.

Deres ferie dage afsluttede vi på Vadsøya for at se luftskipsmasten, og til vores store overraskelse, syntes af rygfinnen til en vågehval. Vi havde nogle rigtig dejlige dage, og håber at de har lyst til at komme igen. Man skal huske at sætte pris på dejlige gæster. På gensyn til Jes og Mette, og velkommen til Poul og Kirsten tre timer senere..

To be continued..