Med snuden i sneen

Det er dejligt med alt det sne. Det syntes Nova især. Det er utroligt, hvor travlt hendes lille snude er beskæftiget med at grave sig langt ned i den dybe sne, for at finde gud ved hvad... Det eneste jeg kan tænke er på at hun da på et tidspunkt må få forfrysninger. Bare et øjeblik for mine hænder udenfor vanterne, er nok til at jeg kan mærke kulden og smerten der kommer efter. Og har jeg en sjælden gang mine bare hænder i sne den frysende sne, ja så kan det ikke gå hurtigt nok med at få vanterne på igen.

Jeg har ikke noget spændende at berette i aften, jeg ville blot dele et par billeder med Jer. Herunder kan ses den udsigt jeg har fra min vej ind over byen. En smuk aften, med en strålende måne. Byen er så smukt oplyst i de mørke timer. Jeg kan få lang tid til at gå, bare med at se på udsigten og tage det hele ind. Jeg har efterhånden været heroppe i seks måneder, men udsigten er endnu ikke blevet hverdag for mig... og jeg håber heller ikke den bliver det.