Rejsen gå til Rusland

Nu skulle man tro at jeg havde fået stillet min rejse lyst for en stund, men nej.. Da jeg fik muligheden, med arbejde at tage en tur til Murmansk, skulle der ikke mange sekunder til for at overtale mig til at tage med. Og denne beslutning blev faktisk taget allerede tilbage i efteråret sidste år, men blev af praktiske årsager ikke til en realitet, før dette efterår. Så kufferten blev pakket, snacks, drikkevare og film til den lange køretur blev ordnet, til afrejse torsdag d. 9. oktober.

Vi var fire stykker fra arbejdet der i samarbejde med Finnmarks Røde Kors, tog turen over grænsen. Vi ankom sen på aftenen, efter 8 timers køretur, og derfor var udsigten fra bussen begrænset til farverigt lysshow fra gadelygter og neon skilte i alle regnbuens farver, der fyldte byens store gader. Efter kort visit på vores hotel, var det tid til aftensmad. Vi fandt en restaurant, der, hvis jeg skal sige min ærlige mening, var en smule stilforvirret. Jeg ved ikke, men blandingen af en gammelbil over baren, kobber pander og store træer, har i mine øjne ikke den store sammenhæng, men jeg vil så til deres forsvar sige at de lavede et super borsjtj (rødbede suppe). Nå, men baggrunden for rejsen til Murmansk, var at vi i vores børnehave er venskabs børnehave med en russisk børnehave. Vi har i længere tid haft kontakt over mail, hvor vi informerer hinanden om vores arbejde og hvad vi laver med børnene. I den forbindelse syntes vi det kunne være interessant, at besøge den russiske børnehave. Så om fredagen kørte vi fra hotellet med vores tolk Sergei, som skulle være med os hele dagen. Det var en dag med rigtig mange indtryk, som vi stadig taler om her hjemme. Det var en øjenåbner i forhold til mange ting i forhold til vores egen pædagogiske praksis.

Ud over vores faglige program blev der også lidt tid til at se på byen. Desværre alt for kort tid, og jeg kan derfor også sige med sikkerhed, at det ikke er sidste gang jeg besøger Murmansk. 
   Murmansk er en forholdsvis ung by som blev grundlagt i 1916 under første verdenskrig, men fik først navnet Murmansk som vi kender det idag efter oktoberrevolutionen i 1917, hvor byens indbyggertal allerede havde rundet 10.000. Byens havn har helt fra begyndelsen fungeret som handels-havn, men efterfølgende også som fiskeri- og trawlerflåde-havn. Byen er idag den største nord for polarcirklen med cirka 350.000 indbyggere. 

Det er en lidt sjov by egentlig, for på afstand ligner det et enormt stort industrikvarter. Masser af lejligheds komplekser i en lækker grå nuance. I den tid jeg var der, så jeg ikke et eneste hus. Bare høje bygninger med masser af lejligheder. Men den opfattelse blev dannet på meget kort tid, så for at gentage min egne ord, så skal jeg helt sikkert tilbage, for der er meget mere at udforske i byen, som gemmer sig længere væk fra de store gader, som jeg desværre af tidsnød ikke kom langt væk fra. Alt i alt handlede turen om at bruge tiden så effektivt som muligt. Der er nu alligevel noget fascinerende med Rusland. Den charme en lille cafe i en ombygget skurvogn placeret i en barak-by, også af gamle skurvogne, er vanskelig at finde andre steder. Vi stod der i kø blandt soldater og russere, hvor der står en mand med et smørret grin, som gebrokkent prøver at udtale "sprachen Sie deutsch?", for efter at få svaret "einbishen", vælger at spørge "speaking you english?", det giver da noget at smile af :-)



Jeg har samlet nogle billeder fra byen herunder, for at vise bare lidt af alle mine oplevelser.