Når livet går stærkt

Jeg har netop brugt en masse tid på at se på min blog, og tænke på hvad jeg ønsker at gøre med den. Det er som om, der ikke er sket så meget her de sidste par år. Egentlig er det lidt fjollet, for om noget, så er der virkelig sket noget i vores liv de sidste par år. Efter mange års forsøg lykkedes det endelig for os, at blive gravid med vores lille pige. Livet var perfekt og vi havde alt vi kunne ønske os, da vi på sygehuset lå og kiggede på vores lille superheltinde. Men ikke desto mindre, gik det, som nogen ved, lidt stærkt med at få næste superhelt i produktion. Knap var Karla blevet et år, før vi på Tromsø sygehus, lå og kiggede på vores lille egen superhelt.

Jamen, nu måtte vi da være tilfredse. Hvad mere kan vi helt ærligt ønske os? Vi har to skønne børn, en pige og en dreng, en dejlig hund, vi har hinanden og alle vores venner i Vadsø. Men ikke desto mindre, så har vores familie aldrig været længere væk end de er lige nu. Allerede fra første gang vi skulle rejse fra Danmark, efter Karla var født, kunne jeg mærke en forskel, helt ind i hjertet. Det har jo altid været hårdt at skulle sige farvel til alle de skønne mennesker vi efterlod i Danmark, hver gang vi rejste hjem, men noget have ændret sig. Mine egne følelser er nu blevet blandet godt og grundigt sammen med børnenes, så der er ingen tvivl om at mine prioriteringer har ændret sig. Da jeg stod med Karla i armene og skulle køre fra mine forældre, og vide der ville gå flere måneder, før vi så hinanden igen, begyndte jeg stærk at revurdere vores livs situation. Jeg kunne ihvertfald mærke at jeg havde rigtig dårlig samvittighed over at vi boede så langt væk, især på Karlas vegne, og nu, på både Karla og Ottos vegne. Vi traf et valg for snart seks år siden, om at flytte til Vadsø. Da var vores situation også en helt anden. Vi havde bare hinanden og vores dejlige hund, Nova. Pludselig står vi med to små børn, og en stor familie som rigtig gerne vil lære vores børn at kende. Så at blive boende heroppe, vil være meget egoistisk, ikke bare for vores børn, men også for den familie i Danmark, vi, ved at bo her, frarøver enhver mulighed for at blive tæt knyttet til vores børn. Så derfor går rejsen snart til Danmark for sidste gang som turister. Vi flytter hjem til det hus vi har lejet ud, mens vi har boet i Vadsø. Det var med glædes tårer, fra både os og familien, da vi fortalte at vi vender næsen hjem ad. Og ikke fordi jeg ikke tror familien ikke har savner os, men glædes tårerne var uden tvivl, mere af glæde for at vores børn kommer til Danmark. Så en spædende fremtid er i vente. I skal nok blive opdateret undervejs.

Karlas store dag - ønskeseddel

Vi glæder os til at se Jer alle sammen, på Karlas dåbs dag. Det er en dag vi har set frem til i meget lang tid. Men et spørgsmål som uomgåeligt følger, når man har inviteret folk til en fejring er "har I en ønskeseddel?". Så vi har med glæde, været på overarbejde, for at redigere og ligge til flere gaver efter en veloverstået jul. Så her har I den. Vi har sat et link med de fleste ting, så I kan se hvad det er vi ønsker os.

Som jeg startede med at skrive, så glæder vi os til at se hver og èn som kommer. 

Ønskeseddel

Penge bliver vel modtaget. Så kan vi købe noget fra ønskesedlen, hjemme i Norge

• Kids by Friis fødselsdagstog til pige https://www.onskeborn.dk/webshop/møbler/fødselsdagstog/kids-by-friis-fødselsdagstog,-eventyr,-pige
• Wooden story legetøj https://www.onskeborn.dk/webshop/søgning?searchword119=Wooden&doshow119=1
• Petite collage puslespil https://www.onskeborn.dk/webshop/legetøj/trælegetøj/petite-collage-træpuslespil,-jungledyr
• Hagesmækker fra mærket Pippi eller Mikk-Line
• Fancifloor fra BTOYS (skum gulv) https://www.kaereboern.dk/shop/legetoej/b-toys-fancy-floor/
• PHILIPS AVENT FLASKESTERILISATOR, ELEKTRISK 3-I-1 https://www.mimmis.no/philips-avent-flaskesterilisator-elektrisk-best-test?utm_source=kelkoono&utm_medium=cpc&utm_campaign=kelkooclick&utm_term=Philips+Avent+Flaskesterilisator%2C+Elektr
• bObles figure https://www.babysam.dk/stor-myrersluger-multi-purple
• Tumletal Multi Farve fra bObles https://www.babysam.dk/tumletal-multi-farve
• Tøj størelse 68 og op
• Evomove Nomi Mini Bøjle Til Højstol i fargen Ocean https://www.babysam.dk/nomi-mini-bojle-til-hojstol-ocean
• Opbevaring Til Bilen lignende Stow ´N´ Go Organizer
• Opbevaring Til Tegninger - Arctic fra Sebra https://www.babysam.dk/opbevaring-tegninger-arctic-onesize
• Spørgebog Hvad vil du være når du bliver stor - Rosa https://www.legebutikken.dk/shop/hvad-vil-du-7611p.html
• Sanse skildpadde https://www.onskeborn.dk/webshop/møbler/lamper?recordid3=6810&gclid=EAIaIQobChMI__O-mNCx2AIVj4eyCh2VtAoHEAAYASAAEgKm8vD_BwE
• Forskelligt legetøj mellem 0-12 måneder
• Oball classic bold https://www.onskeborn.dk/webshop/leget%C3%B8j/bolde/oball-classic,-pink-lilla-bl%C3%A5
• Kaj Bojesen abe
• andet dokoration til børneværelset

Bøger

• Sigurd fortæller om kongerækken af Sigurd Barrett
• Sigurd fortæller Danmarks historie af Sigurd Barrett
• Sigurd fortæller om de nordiske guder
• og andre børne bøger

Nyt indhold

Til alle mine flittige læsere

Der er et par nye opslag på den private blog, som I kan smutte forbi og se. I skal bare huske og logge ind, så er der både lidt tekst, og nogle fine billeder, hvis jeg skal sige det selv :-)

Bare følg dette LINK, eller tryk på "kom indenfor", øverst på skærmen.

En helt ny verden

Kære alle, som fortsat er interesseret i vores liv heroppe i det høje nord.

Det er så utrolig lang tid siden jeg har skrevet noget, eller opdateret noget som helst her på bloggen og hjemmesiden. Men I ved hvordan det går. Hverdagen kommer pludselig krybende, og overtager alt ens tid, og før man har set sig om, er der gået over et år. Det har været en kombination af at tiden bare er fløjet afsted, og at alt det som de første par år heroppe, var nyt og spændende, nu er blevet mere hverdag. Dermed ikke sagt, at jeg ikke fortsat løber ud, uden sko og jakke, fordi at der er nordlys på himmelen, uden at tænke over at jeg sikkert kommer til at fryse, siden temperaturen nu er nede på 5-6 grader om aftenen. Men flere af de ting jeg oplever nu, har jeg skrevet om før, og jeg har jo ikke lyst at kede Jer til døde, med de samme historier igen og igen. Så jeg har tænk og tænk på, hvordan jeg kan ændre min tilgang til indholdet her på siden, så det både er spændende for mig at skrive, og interessant for Jer at læse. Og ved I hvad, jeg tror måske jeg har fundet løsningen...

Som de fleste som læser dette sikkert ved, står mig og Dan overfor vores livs udfordring. Tilbage i februar fandt jeg ud af, at jeg var gravid med vores første barn. Det er en længere historie, jeg gerne deler med Jer på et senere tidspunkt, men lige nu handler det mere om hvad det har at sige for vores fremtid. Der er ikke engang en uge til vores termins dato, så vores superheltinde er lige på trapperne. Vi ved jo at mange af de personer som kommer til at holde mest af vores lille pige, bor meget langt væk. Derfor ønsker jeg blandt andet at bruge denne side til billeder og historier om den lille frøken og vores liv som ny familie. Men som mange ved, har jeg en meget IT bevist mand i mit liv, som ønsker at begrænse den offentlige skue af vores vidunder, derfor må jeg dele lidt på indholdet. Der vil blive lavet en side øverst på skærmen som kommer til at hedde Kom indenfor som er beskyttet af et password. Dette password vil vi dele ud til familie og venner, som ønsker at se den lille på nært hold. Hun vil også blive vist her på bloggen, men dog i mere moderat omfang, og uden for mange ansigtsbilleder. Ved at trykke HER vil I kunne sende mig en mail, og få tilsendt passwordet, så I får tilgang. Det er en måde at kunne begrænse hvad fremmede folk får at se, af den lille. Der er ikke endnu ikke delt noget indhold på denne side, da vi i spænding fortsat venter på at velkomme vores lille datter til verden.

Derudover vil indholdet på bloggen blive mere varieret. Det kommer til at handler om alt fra hverdagens små sysler, til mere livsstils indhold. Som nogen ved, var jeg før min graviditet godt i gang med en livsstilsændring, som har resulteret i et stort vægttab. Det er noget jeg har en brændende ønske om at fortsætte, og er en historie som jeg ønsker at dele. Så det vil handle både om træning og opskrifter/madplaner, som er med til at det skal lykkes. Jeg håber dette er noget som også andre end kun familie og venner vil kunne få gavn af. For jeg må indrømme, at jeg er spændt på den udfordring, at fortsætte mit vægttab, kombineret med en lille ny i familien. Men, vi får se hvordan det går... Jeg er optimist :-)

Jeg vil glæde mig til at komme igang, med at dele denne nye blog og hjemmeside med Jer, og at I vil tage godt i mod den. 

Emil kom til byen

Da jeg tog beslutningen om at flytte nord over, var det med den viden, at jeg skulle sige farvel til min familie, og bare se dem et par gange om året. Det går til hverdag også helt fint, men når en gæst fra Danmark så er på vej til eller fra Vadsø, så mærker jeg hvor stort mit savn er. Men heldigvis har jeg en familie, som gerne tager den lange vej, for at se hvor jeg bor. 

I marts fik jeg besøg af min elskede fætter Emil. Han havde rejst hele vejen alene, i en alder af bare 12 år. Hvis ikke det imponere de fleste, så ved jeg ikke hvad gør. Han skulle tilbringe hele påskeferien, og lidt til, heroppe. For den faste læser, er det ikke nogen overraskelse at han har været her før. Mit første efterår, kom Emil i selskab med min mor og hans lille bror Viktor. Så Emil mente at kunne genkende det meste, da vi kørte hjem fra fly pladsen :-) Vi havde en god ferie planlagt, med masser af plads til at gøre, præcis hvad vi havde lyst til. De første mange dage Emil var her, var der snestorm, i sådan en grad at vi næsten ikke kunne gå ud. Det resulterede i en masse hygge og snak inde. Jeg havde fået et nyt spil, som handler om at lave et eventyr ud fra de billeder terningerne viser. Det blev et spil, som blev spillet igen og igen, men mange grin og sjove historier. Emil kastede især sin kærlighed på terningen, med det han mente var et rejsekort ;-)

Nå, men Emil havde mange dage heroppe, og vi nåede rigtig mange ting. Jeg tror dog at der er to ting som skiller sig ud. Vi endte med at besøge biografen to gange. Første gang var det for at se Allegiant, men det bedste var helt sikkert film nummer to. Det var verdens premieren til Batman VS Superman. Det at være i biografen midt om natten, var en første gangs oplevelse for den unge mand, og så var filmen, i tillæg, helt sublim.

Den anden ting som, for Emil vist var det aller bedste på ferien, var at køre snescooter. Vi var så heldige at blive inviteret på hytte i Tana, sammen med Ine, Atle, Vilja, Max og Mia. Det gav mulighed for endnu flere vinteraktiviteter, end vi kunne præstere i lejligheden hjemme. Her fik Emil mulighed for at køre snescooter. Jeg mindes ikke at have set så stort et smil på Emils ansigt før, som da HAN kom kørende tilbage til hytten, med Atle bag sig, efter sin aller første scooter tur. Men slet ikke sin sidste. Det blev til mange, og flere af dem, ganske lange køreture på scooter, og glæden blev bare større og større. Han kørte endda mange kilometer på den frosne Tana Elv :-O

Det var en dejlig ferie. Vi kørte på isvejen (over Tana Elven), skitur, bål og pølse grilling i sneen, café turer, isfiskning, tur til Finland, tur på Vadsøya, sidde ude ved bålet i minus 19 grader og mange flere ting. Jeg kunne ikke have ønsket det anderledes. 

En spædende kombination

Lad mig først sætte scenen;

Det er tirsdag formiddag og vi er blevet hentet i børnehaven af snescooter, og kørt op til SirkkaGården. Vi står nu midt på den frosne sø, hvor vi skal isfiske. Ungerne skøjter rundt, da det milde vejr har startet at tø vores smukke vinterlandskab. I tillæg til det glatte underlag, begynder vinden at tage til, den skulle toppe ved 23 m/s idag. Børnene får næsten ikke fodfæste, men klør på, for isfiske skal vi vel... Det blev desværre ikke til nogen fisk idag, for før vi egentlig fik chancen, begyndte vi voksne, stående helt stille, at blive skubber af vinden, hen over isen. Hvis ikke VI kunne stå, tænk så på den udfordring ungerne havde. Vi pakkede fiskegrejet sammen, og gik i stedet op på bakken, for at forsøge at kælke. Men på trods af MEGET vind, og vårt tøj, hørte vi ikke et barn klage. Det er Finnmarks unger, når de er bedst. De må sige at have forstået mottoet, "der findes ikke dårlig vejr, bare dårlig påklædning". Tak for en dejlig dag på SirkkaGården til de hjælpsomme værter. Vi glæder os hvert år til at komme tilbage.  

Så skete det

Dan bestod tilbage i august jægerprøven, og har siden været på flere jagt ture, desværre uden held. Men denne weekend skete det. Vi var med et vennepar på hytte i Tana og Dan brugte sin lørdag på en mindre jagt tur på omkring 15 kilometer, i sne vel at mærke. Dan havde glæder sig ekstra til netop denne jagt, for han skulle for første gang opleve at gå på jagt med en stående fuglehund. Jeg har lader mig fortælle, at det er med til at gøre jagten helt anderledes, da hunden kan opsnuse fugle, som vi ikke kan se. De var væk det meste af dagen, og gennem flere telefonsamtaler med jægerne, fik vi besked om at fuglene var meget sky, og at de derfor ikke havde fået noget. Så da vi, hjemme i hytten, netop havde sat os i sofaen, efter at have gjort middagen klar, ringede telefonen. "Dan har fått rype!" FEDT.. Tillykke med den officielle titel som jæger, til trods for at jeg nu, hver gang jeg kommer ud af hoved døren, skal se på det døde kræ hænge ned fra taget. Men pyt, det er vel prisen for at manden har været ude at skaffe til føden :-)

Husk at se i galleriet. Der er nye billeder fra vores hyttetur, specielt fra det fantastiske nordlys show vi fik i fredags. Tryg her, for at komme direkte til galleriet: De nyeste billeder

Godt at se dig :-)

Det at sidde på kanten, langt væk fra alt og alle. Ikke en bil eller et mennesker i nærheden, mens man lytter til bølgernes beroligende skvulpen mod vandkanten, og den overdøvende skræppen fra mågerne, der til sammen bliver til den smukkeste melodi i midnatssolen. Det er da, at man mærker hvorfor det er godt at komme væk. Godt at mærke roen ramme dig som et slag, for her er der ingenting der kan stresse dig. Ingen tanker om arbejde får lo at passere, når du sidder og ser på fårene lege find Holger i græsset. Længe kan du have set på viderne uden at ligge mærke til den flok på knap ti får som pludselig står midt i billedet. Da kobler jeg af, som jeg aldrig har gjort det før. Man taler om meditation og tankens kraft, men jeg tror den bedste meditation er den der opstår helt af sig selv, når du giver dig hen i naturen rundt om dig. Den kræver ingen ting af dig, men kan give dig alt, hvis du bare har tid til at ligge mærke til det.

Jeg har længe gået rundt, og ikke kunne beslutte hvordan jeg skulle starte dette blog indlæg, når så lang tid er gået. Jeg havde tænkt på at starten indlægget med en undskyldning om hvordan tiden bare er forsvundet for mig, nu da hverdagen er sat ind. Men det vil helt ærligt være forkert. For jeg ønsker ikke at undskylde, for at tiden flyver, i den bedste tid af mit liv. Ja, hverdagen har sat ind, og jeg elsker det. Dan er kommet herop, og jeg elsker det. Tiden går, når man har det godt (en god kliché, skal man ikke stå tilbage for :-). Der er sket så mange ting i dette forår, der nu begynder at gå mod enden. Ja, vi snakker fortsat til dels om forår. En af de første ting jeg bemærkede da jeg begyndte at arbejde heroppe var, da vi skulle have en daglig samling med børnene om dagen, måneden, året og ja, vejret. Jeg studsede over en dag at komme på arbejde midt i oktober, og mine kolleger havde fjerne efterårs billedet, og erstattet det med det fineste vinter motiv. For nu var det vinter. Årstiderne følger ikke kalenderen som jeg er vant til fra Danmark. Her er sommeren kort, efteråret endnu kortere, vinteren er meget lang, og det er som om foråret aldrig rigtig bliver til sommer.

   Her i foråret har vi haft masse besøg. Jeg er så heldig at have familie der har tid og lyst til at rejse den lange vej, og derfor har vi haft glæde af både Elisabeth i februar og mor og far i maj. Der i mellem har vi også haft besøg af en af mine veninder fra Oslo. Neden for vil der være en slideshow med en masse billeder fra hele denne lange tid, og jeg vil glæde mig til at fortælle mere næste gang :-)

Bergebyløpet og Ole banker på døren?

Torsdag formiddag, var børnehaver og skoler i byen inviteret til at deltage i Bergebyløpets afgang fra Vadsø. Bergebyløpet er en hundeslæde løb, hvor den længste distance er på 650 km.

I løbet af dagen fik vi også talt med en journalist fra Finnmarken (avis), og fik taget billeder af os sammen med hundene. De billeder endte også på nettet, og I kan se dem her på 

Finnmarkens hjemmeside

. Vi er på hele tre billeder. Så det er bare kigge dem igennem. (tryg på den røde skrift, så ender I på rette sted:-)

Dagene op til løbet, blev der i børnehaven produceret islygter i stor stil, som skulle være med til at skabe stemning i byen, når hundene skulle løbe forbi.

På selve dagen gik vi ned med de største børn, for at suge stemningen til os før start. Vi var knap nok kommet ud af børnehaven før vi kunne høre alle hundene gø helt fra byen. Starten skulle være ved biblioteket, og da vi kom derned, blev vi enige om at holde lidt afstand, da både hunde og førere sikkert var spændt og fokuseret på den snarlige afgang. Der gik dog ikke lang tid, før vi så en anden gruppe med børn, gå ind på pladsen hvor de gjorde klar, SÅÅÅ, vi fulgte hurtigt deres eksempel, og heldigvis for det. Da vi havde gået lidt rundt inde blandt biler og hunde, mødte vi en hundeslædefører, der var i fuld gang med at klargøre sit hunde spand. Han spurgte om ikke vi havde lyst til at komme og hilse på hundene. Så der stod vi, sammen med førehunden fra sidste års vinderhold, og kløede den bag ørene. Samtidig fik børnene også tid til at stille spørgsmål, og for en mand som der stod på kanten af at skulle ud på en 70 km. etape, havde han rigtig god tid til at svare på ALLE deres spørgsmål, og tålmodighed der her må komplimenteres.

Da starten nærmere sig, blev vi bedt om at stille os langs kanten af løypen, og gerne helt op til, for at danne et "hegn", for hundene, at følge. Og så var det bare at vente. Børnene var super spændte, og uden at overdrive, så var jeg også. Jeg fik også et sug i maven da det første hundespand susede forbi os. Er du helt færdig, de kan få fart på. Kort tid efter de var forbi os, skulle de op af en stejl bakke. Vi havde snakket om, at det da var synd, at skulle starte løbet ud med en stor stigning, men en kollega, som så løbet oppe fra bakken, fortalte at hundeslædeføreren stod på bremsen hele vejen OP, for at sænke farten, men at det ikke så ud som om det havde den store effekt på hundene, som endelig havde fået lov til at gøre det de er bedst til, løbe og trække.. Helt utroligt.

Sikke en dag. Er der noget at sige til at jeg nyder mit arbejde heroppe, når det her er en del af min hverdag.

Desværre blev Bergebyløpets utidigt stoppet, lørdag formiddag, på grund af de dårlige vejrmeldinger. Vi fik i løbet af lørdag aften besøg af Ole, som stormede forbi, med sne og vind op til 31 m/s, så det turde ikke tage chancen for at nogen blev fanget på fjeldet, i det vejr. Og som "overlevende" efter Ole, så må jeg sige at det helt sikkert var den rigtige beslutning. 

Her er billeder af os, efter snerydning og Ole på nært hold.

Herhjemme fik vi udfordringerne at mærke, da vi bare i løbet af en times tid, flere gange måtte ud og skrabe døren fri, efter, med alt vores vægt, at få skubbet døren op, så vi netop kunne komme os ud (og det siger ikke så lidt ;-) Da vi endelig valgte at "gå til ro for natten" vidste vi at det var med en risiko for at være sneet inde her til morgen (søndag). Og netop sådan gik det. Der var ingen chance for at få døren op, så ud af vinduet det gik, for at kunne grave os igennem sne masserne

, og frigøre døren. Men hvad gør man så, når man har to hunde der ikke har været ude før tidligt aftenen før på grund af vejret, og de derfor af naturlige årsager, har brug for at komme ud. JO, man løfter dem simpelthen ud, en efter en, gennem vinduet, og henter efterfølgende dem ind samme vej igen. He he.. Så kan det godt være lidt svært at forklare dem, at vi ikke vil have at de sætter poterne i vindueskarmen, for bedre at kunne se ud...

Her er udfordringen som mødte os. Vores dør er over ved lyset som er tændt.

Filmet ud af vinduet. I kan høre Dan allerede gruer sig for at skulle ud og skovle igen... :-D

Mørketid?

Klokken er halv otte om morgenen, og vi er på vej til Kirkenes. Der bælgravene mørkt og sneen pisker, som warp speed i Star Trek, mod forruden. Ser jeg ind over land kan jeg fornemme terrænet bakke sig op og ned, da laget af sne er med til at lysne på landskabet. Ser jeg der imod ud over vandet, er der intet at se. Hvis ikke det var fordi jeg vidste, at der på den anden side af fjorden ligger et bælte af fjelde, ville jeg ikke have nogen chance for at vide, at det var den udsigt man blev snydt for. Helt sort, ingen tegn på lys..

Ja ja, dramatisk kan man få alt til at lyde hvis man ligger ordene rigtigt. Mange spørg mig, ikke kun fra Danmark, men også folk heroppe fra, om hvad jeg syntes om mørketiden. Hvordan jeg klare det, og om ikke det er hårdt at gå rundt i mørke hele dagen? Eller rettere, efter jeg har overlevet min første mørketid til UG, cirka samme tid sidste år, går spørgsmålene i overvejende grad mere på hvordan Dan klarer det.. Men det at køre halv otte om morgenen i mørke er jo ikke så anderledes end hvad vi er vant til fra Danmark. Rigtig nok, solen er stoppet med at så op, og vi har ikke set den i godt og vel tre uger nu, men så stopper forskellene egentlig også der. Mørke tid, er modsat populær overbevisning ikke kul-sorte dage. Vi har det man kalder "den blå time" midt på dagen, hvor solen alligevel er så tæt på horisonten, at himmelen bliver lyst op i de mest fantastiske blå nuancer. På hver side af "den blå time" er der egentligt også, jeg vil ikke kalde det lyst, men gråt. Lige præcis som vi er vant til vinteren er i Danmark. De lysere timer er dog i sammenligning færre end i Danmark. Men det at solen ikke er oppe, er nødvendigvis ikke så mærkeligt. Hvis I tænker over det. Hvor mange dage kan I så der hjemme i Danmark, gå uden at solen kigger frem bag de mørke skyer? Nu har jeg altid været glad for vinterhalvåret, og syntes bare de mørke måneder er hyggelige. Derimod er Dan anderledes sommermenneske, og derfor har mørketiden også været noget mere spændende for ham. Men nu efter et stykke tid med mørke, kan jeg med glæde fortælle at det går godt. Han syntes slet ikke det er så slemt, og som han siger "i Danmark var der mørkt når jeg kørte på arbejde og mørkt når jeg skulle hjem, det er jo ikke anderledes heroppe". Rigtig nok. Når du sidder på et kontor hele dagen ser du alligevel ikke rigtig hvor lyst der er udenfor. Så om det er en eller 8 timers lys du går glip af, kommer vel ud på et..

Dejligt billed fra vores "blå time"

Rejsen gå til Rusland

Nu skulle man tro at jeg havde fået stillet min rejse lyst for en stund, men nej.. Da jeg fik muligheden, med arbejde at tage en tur til Murmansk, skulle der ikke mange sekunder til for at overtale mig til at tage med. Og denne beslutning blev faktisk taget allerede tilbage i efteråret sidste år, men blev af praktiske årsager ikke til en realitet, før dette efterår. Så kufferten blev pakket, snacks, drikkevare og film til den lange køretur blev ordnet, til afrejse torsdag d. 9. oktober.

Vi var fire stykker fra arbejdet der i samarbejde med Finnmarks Røde Kors, tog turen over grænsen. Vi ankom sen på aftenen, efter 8 timers køretur, og derfor var udsigten fra bussen begrænset til farverigt lysshow fra gadelygter og neon skilte i alle regnbuens farver, der fyldte byens store gader. Efter kort visit på vores hotel, var det tid til aftensmad. Vi fandt en restaurant, der, hvis jeg skal sige min ærlige mening, var en smule stilforvirret. Jeg ved ikke, men blandingen af en gammelbil over baren, kobber pander og store træer, har i mine øjne ikke den store sammenhæng, men jeg vil så til deres forsvar sige at de lavede et super borsjtj (rødbede suppe). Nå, men baggrunden for rejsen til Murmansk, var at vi i vores børnehave er venskabs børnehave med en russisk børnehave. Vi har i længere tid haft kontakt over mail, hvor vi informerer hinanden om vores arbejde og hvad vi laver med børnene. I den forbindelse syntes vi det kunne være interessant, at besøge den russiske børnehave. Så om fredagen kørte vi fra hotellet med vores tolk Sergei, som skulle være med os hele dagen. Det var en dag med rigtig mange indtryk, som vi stadig taler om her hjemme. Det var en øjenåbner i forhold til mange ting i forhold til vores egen pædagogiske praksis.

Ud over vores faglige program blev der også lidt tid til at se på byen. Desværre alt for kort tid, og jeg kan derfor også sige med sikkerhed, at det ikke er sidste gang jeg besøger Murmansk. 
   Murmansk er en forholdsvis ung by som blev grundlagt i 1916 under første verdenskrig, men fik først navnet Murmansk som vi kender det idag efter oktoberrevolutionen i 1917, hvor byens indbyggertal allerede havde rundet 10.000. Byens havn har helt fra begyndelsen fungeret som handels-havn, men efterfølgende også som fiskeri- og trawlerflåde-havn. Byen er idag den største nord for polarcirklen med cirka 350.000 indbyggere. 

Det er en lidt sjov by egentlig, for på afstand ligner det et enormt stort industrikvarter. Masser af lejligheds komplekser i en lækker grå nuance. I den tid jeg var der, så jeg ikke et eneste hus. Bare høje bygninger med masser af lejligheder. Men den opfattelse blev dannet på meget kort tid, så for at gentage min egne ord, så skal jeg helt sikkert tilbage, for der er meget mere at udforske i byen, som gemmer sig længere væk fra de store gader, som jeg desværre af tidsnød ikke kom langt væk fra. Alt i alt handlede turen om at bruge tiden så effektivt som muligt. Der er nu alligevel noget fascinerende med Rusland. Den charme en lille cafe i en ombygget skurvogn placeret i en barak-by, også af gamle skurvogne, er vanskelig at finde andre steder. Vi stod der i kø blandt soldater og russere, hvor der står en mand med et smørret grin, som gebrokkent prøver at udtale "sprachen Sie deutsch?", for efter at få svaret "einbishen", vælger at spørge "speaking you english?", det giver da noget at smile af :-)



Jeg har samlet nogle billeder fra byen herunder, for at vise bare lidt af alle mine oplevelser. 

Så er sneen kommet

Jeg sidder her og se ud på lyset fra lygtepælene, hvis gule lys flakker fra de store snefnug som stille lister sig forbi og ned mod jorden. Det er som om at tiden går i stå, når sneen kommer.

Lige nu står temperaturen på -4 grader. Vinteren er kommet til Vadsø, og den er kommet for at blive..

Sendt via Blogsy

Det er slagte tid...

Før jeg begynder, vil jeg beklage hvis jeg støder nogen med de billeder der vil blive vist, hvis I vælger at se slideshowet længere nede.

Heroppe er rensdyr ikke et dyr man kan håndfodre med dyrefoder, købt ved indgangen til dyreparken. Her er rensdyr, på lige fod mede kvæg der hjemme, opdrættet til slagtning. Ganske vist er forholdende, i hvilke denne opdrætsvirksomhed foregår en helt anden, end de stalde og indhegnede områder til græsning. vi er vant til at se. Men ikke desto mindre er der i bund og grund tale om samme formål for dyrene. 

   Jeg har siden jeg så mit første rensdyr i den frie natur, på vores rejse herop gennem Finland, haft en forkærlighed for disse dyr. Senere at opdage, at de selv samme dyr var at finde i min egen baghave, dét gjorde kun mit indtryk af min, nu hjemby, endnu mere komplet. Hvad kunne jeg ønske mere, end at finde rensdyr på en helt almindelig gåtur med Nova. Ja, jeg siger Jer, at mit kamera ikke fik lov at hvile, når det flotte dyr var i nærheden. Jeg havde ikke skænket det en tanke, at rensdyret egentlig blot var til stede for senere på efteråret at blive jaget sammen, mærket og slagtet. På trods af min forkærlighed for rensdyret, som jeg selv den dag i dag, ser som et magisk dyr med gode forbindelser til julemanden ;-) er jeg ikke for fin til at påskønne, det slagtningen er med til at give os - "Mad på bordet og skind i den kolde vinter". Derfor var jeg også utroligt begejstret, da jeg med arbejdet fik mulighed for at tage de største børn med på fjeldet i Krampenes, for at se hvordan det går til, når rensdyr bliver slagtet. Da jeg sad i bussen sammen med 13 spændte børn, så jeg for mig to ønsker blive opfyldt. Det første ønske handlede om at vise og lære børnene om, hvad der egentlig gør at vi kan spise kød hver dag. At selvom vi kun fik set slagtning af rensdyr, er det en vigtig lektie, at være klar over hvordan verden hænger sammen. At lære børn at kød ikke kun er noget der kommer fra køledisken, men at det rent faktisk er noget der kommer fra et levende dyr. For det andet var det et personligt ønske der blev opfyldt, da jeg nok var mere spændt end børnene :-D

Rensdyr er den eneste type af hjortedyr, hvor både hannen og hunnen har gevir. Hannen kaster sit gevir i december/januar, hvor hunnen først kaster det maj. Hunnen kan derved lettere skaffe sig adgang til føde i vintertiden, som er perioden hvor fostret vokser. Når rensdyret går, høres en klik-lyd, som gør det nemmere for flokken at holde sammen i dårligt vejr. Neden for har jeg lagt en lille video jeg filmede af en af de store flokke der var samlet. Hvis I hører godt efter og ignorere mit gebrokken norske, vil I kunne høre deres knirkene hove.

Ved slagtningen så vi ikke selve aflivelsen, som foregår med kniv, men så hvordan de fjerne indvolde og skind, før dyret tages til slagtning under rene forhold, for at kunne bruge kødet. Men den process vi var vidne til er også, i mine øjne, den mest interessante, da man stadig i det stadie kan se at det er et "ægte" dyr.  Jeg har lavet et slideshow med en del billeder af det vi fik lov at se. Nu er jeg rigtig glad for at tage billeder, som I måske allerede har regnet ud, og det er uanset hvad motivet måtte være. Det betyder også at der er billeder ind i mellem, som ikke alle vil kunne se der flotte i, men som jeg svarede en dreng som spurgte mig "Charlotte! Hvorfor er det du tager billeder af det som er rigtig ulækkert?", så tager jeg billeder "for at tage oplevelsen med mig hjem". 

God fornøjelse.